Log på

Anbefalinger til firmaerne

Anbefalinger til kurerfirmaer og håndværkerfirmaer med varebilskørsel
Sæt fokus på trafiksikker kørsel gennem en aktiv trafiksikkerhedspolitik, der blandt andet kan omfatte følgende indsatser:
  • ​Motiver varebilsførerne til sikker kørsel ved løbende dialog om trafiksikkerhed og deres kørselsvaner og oplevelser i trafikken. 
  • Tilrettelæg arbejdet, så der indgår pauser, så tidspres undgås, så lange arbejdsdage og natarbejde så vidt muligt undgås, og så arbejdsrelaterede beskeder ikke gives under kørslen. 
  • Kommunikations- og GPS-systemer i varebilerne skal kunne betjenes håndfrit, og brug gerne systemer, som sikrer mod opkald, beskeder og brug af infotainment, som distraherer under kørslen. 
  • Prioriter sikkerhedsudstyr som avanceret nødbremse/adaptiv fartpilot, linjevogter, bakkamera i varebilerne.
  • Stil krav om trafiksikkerhed i underleverandørers opgaveløsning.