Log på

Fiktive ulykker - rekonstruktion

Havarikommissionen har ud fra de gennemgående træk i de undersøgte ulykker udarbejdet fem fiktive cases, som illustrerer typiske forløb og omstændigheder set i mange af ulykkerne. Hver enkelt case er således baseret på viden fra flere ulykker og ikke fra en enkelt ulykke.
 
Fire af de fiktive ulykker kan ses rekonstrueret i de film, der er til højre her på siden.​ 

 
​Case 1: Fodgænger påkøres ved varelevering på plads
Jens Peter skulle lige ordne et par småærinder i den nærmeste dagligvarebutik. Han skråede hen over pladsen. Der holdt en lastbil, og Jens Peter passerede tæt forbi dens front. Erik havde lige leveret varer til butikken og holdt nu i tomgang, mens han tjekkede ruten til næste stop. Dernæst orienterede han sig ud ad forruden og til siderne, før han trillede stille fremad. Han hørte nogle fodgængere råbe og standsede med det samme. Jens Peter kom alvorligt til skade.


Case 2: Højresvingende lastbil og ligeudkørende cyklist
Birgit cyklede rask til. Hun var et stykke fra krydset, da lyset skiftede til grønt. Hun skulle lige ud i krydset og holdt øje med, om der var venstresvingende fra den modsatte retning. Hun fornemmede en lastbil på sin venstre side. Martin havde holdt for rødt med 4 biler foran sig og skulle svinge til højre. Nu blev der grønt. De cyklister, som havde holdt for rødt, var kørt, inden han nåede frem til krydset, og mens han trillede frem mod stoplinjen, konstaterede han, at der ikke var nogen fodgængere. Han igangsatte sin svingning, men hørte i det samme et bump og bremsede hårdt op. Birgit kom alvorligt til skade. 



Case 3: Chauffør overser, at forankørende kører langsomt
Mark kørte en ekstra lang lastvogn med betonelementer på. Han kørte derfor kun 60 km/t på den lange lige motorvej, men han havde glemt at sætte rotorblinket til. Eigil lå som altid støt på de 89 km/t på motorvejen. Han var småtræt her efter sidste aflevering og registrerede ikke, at det var en særtransport, der lå et stykke foran ham. Han sank lidt ned i sædet, og tænkte på, hvad de mon skulle have til middag. Pludselig var betonelementerne lige foran ham. I næste nu kom braget.



 
 
Case 4: Chauffør overser bilist i forbindelse med vending
Tom var godt træt, og kom i mørket til at køre forbi den sidevej, hvor han ville overnatte. For at vende lastbilen svingede han ind på en lille rasteplads og kørte straks frem mod dens udkørsel. Han tjekkede i spejlene,- der var fri bane mod venstre. Fra højre side kom en bil. Han fulgte den med øjnene til den var passeret, og satte så straks i gang. Allan var på vej på sin nattevagt. Vejen var temmelig øde, men pludselig var en lastbil lige foran ham. Han huggede bremserne i. Allan kom alvorligt til skade​.



 
Case 5: Bil kører over midterlinjen og rammer lastbil
Karsten kørte ad landevejen til næste aflevering 5 km derfra. Det var tidlig morgen, og der var næsten ingen trafik. Vejret var gråt og køligt. En modkørende personbil nærmede sig. Christina var på vej på arbejde. Det var småkoldt i bilen, og bagruden duggede. Hun skruede op for varmen, og mens hun kiggede efter knappen til el-bagruden, bevægede bilen sig ind over midterlinjen. Pludselig blev hun kastet frem mod airbaggen. Hun huskede ikke mere.



 

 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Case 1 Fodgænger påkøres

Klik og se rekonstruktion
Klik og se rekonstruktion

​Case 2: Højresvingsulykke

Klik og se rekonstruktion
Klik og se rekonstruktion

​Case 3: Bagendekollision

Klik og se rekonstruktion
Klik og se rekonstruktion

​Case 4: Ulykke ved vending af lastbil

Klik og se rekonstruktion
Klik og se rekonstruktion