Naviger op
Log på

Eksempel på ulykke

Baggrunden for at se på høj hastighed illustreres i rapporten med en fiktiv ulykke. Ulykken gengiver en typisk situation fra et landevejskryds, hvor en bilist på sidevejen overser en bil på landevejen. Eksemplet er beregnet med to forskellige hastigheder for bilen på landevejen.  Se animationen her.

Hvis bilisten på landevejen kører 80 km/t, når bilisten at bremse så meget, at ulykken lige akkurat undgås. Animationen med 80 km/t

Hvis hastigheden i stedet havde været 105 km/t, var den krydsende bil blevet ramt med 80-85 km/t – hvis alt andet var uændret. Animation med 105 km/t

Når en bil rammes i førersiden med den hastighed, vil føreren få meget alvorlige skader, og der er stor risiko for, at føreren omkommer. Hastigheden på 105 km/t svarer til klipgrænsen på en landevej med 80 km/t som tilladt hastighed.
 
Eksemplet tager udgangspunkt i, at bilisten fra sidevejen kører frem, når den anden bil er ca. 60 meter fra krydset. Der går herefter 1,5 sekund, som er reaktionstiden, inden bilisten på landevejen kan nå at aktivere bremsen.