Naviger op
Log på

Sådan forebygges traktorulykker

Havarikommissionen anbefaler:
(Fra undersøgelsen Traktorulykker, 2017​)

Traktorførerne: 
Uddannelses- og kommunikationsindsatser med fokus på de særlige risici og udfordringer ved traktorkørsel, f.eks. at blinke i god tid før svingning, opmærksomhed ved kørsel på vejen og sikkerhedsafstand til dem, der går i nærheden af traktoren. Begrænsning af traktorkørsel på vejene mest muligt f.eks. gennem optimal læsning og planlægning, så unødige ture undgås. 

Traktorerne: 
Tydeligere markering af langsomtkørende køretøj og af traktorernes bredde gennem skærpede lovkrav, f.eks. om at der også skal være gule rotorblink, og at lygter og reflekser skal placeres, så det i mørke er tydeligt, hvor bred traktoren er. 

Modparterne og deres køretøjer: 
Hastighedskontrol og kommunikationsindsatser om hastighedsvalg og øget opmærksomhed på langsomme køretøjer, herunder betydningen af trekanten, der signalerer langsom kørsel. Udbredelse af biler med avanceret nødbremsesystem. 
I forbindelse med anbefalingerne er der ikke set på samfundsøkonomiske eller øvrige afledte konsekvenser.
​​​​​​​​​​​​
 

 Film: Blink i god tid